Skip to main content

Her får du mest natur for pengene

Når du vælger overnatning hos Hotel Tannishus i Nordjylland, får du ikke bare et sted at sove. Du får en overnatning midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Kun 200 meter fra Vesterhavet og lige ved Tversted Klitplantage har du strand, skov og klitlandskab lige uden for døren. Her kan du kombinere oplevelser i det fri med roen i vores ferielejligheder, pool og sauna.

Vi har samlet inspiration til, hvordan du får mest natur for pengene under dit ophold.

Vesterhavet kun 200 meter fra hotellet

Fra Hotel Tannishus er der blot få minutters gang til Vesterhavet. Stranden ved Tversted er bred, naturlig og indbyder både til en frisk morgendukkert, en gåtur i solnedgangen eller en stille stund i klitterne. Den korte afstand gør det let at kombinere overnatningen med daglige ture til havet året rundt.

Råbjerg Mile – Danmarks største vandreklit

En kort køretur fra Tannishus finder du Råbjerg Mile, som er en af Nordjyllands mest fascinerende naturoplevelser. Den store vandreklit bevæger sig flere meter hvert år og skaber et landskab, der næsten føles som en miniørken. Her kan du gå på opdagelse i de store sandbakker og opleve den særlige ro.

Weekendophold vinter 25

Oplev naturen omkring Tannishus

Hotellet ligger lige op ad Tversted Klitplantage, som indbyder til både cykelture, vandreture og picnic i skoven. Kombinationen af strand og skov gør området fantastisk for dig, der søger ro og natur lige uden for døren. Mange gæster fremhæver netop omgivelserne som noget af det de sætter stor pris på ved deres overnatning i Nordjylland.

Rubjerg Knude Fyr – et ikon ved kysten

Rubjerg Knude Fyr er et af de mest kendte steder i Nordjylland og byder på både dramatisk natur og historie. Fyret blev i 2019 flyttet 70 meter ind i landet for at redde det fra havet, og udsigten herfra er noget helt særligt.

Overnat hos Hotel Tannishus

Oplev Nordjyllands natur

Med overnatning på Hotel Tannishus kan du kombinere ture til nogle af Nordjyllands største seværdigheder med afslapning lige ved hotellet.

Spørgsmål om en overnatning i Nordjylland

Hvor tæt ligger Hotel Tannishus på stranden?

Kun 200 meter så du kan være ved Vesterhavet på få minutter.

Hvad kan man opleve i naturen tæt på hotellet?

Stranden, klitplantagen og nærområdet giver masser af muligheder for både gåture, cykelture og afslapning i rolige omgivelser.