Seværdigheder og oplevelser
i Nordjylland
Seværdigheder og oplevelser
Her ved Hotel Tannishus er vi tæt på en lang række forskellige seværdigheder. Vores geografiske placering i Tversted i Nordjylland gør, at I kan finde en bred vifte af forskellige seværdigheder og oplevelser for alle generationer. Her findes alt lige fra historiske oplevelser til kultur, natur og aktive oplevelser. Flere af attraktionerne er miljøcertificeret med Green Key. Ønsker du at læse mere og se hvilke, er der mange flere oplysninger på greets.dk
Fårup Sommerland
Nordsøen Oceanarium
Ørnereservatet
Aalborg Zoo
Hirtshals Museum
Kunsten
Skagens Museum
Herregården Odden
Michael & Anna Anchers Hus
Skagen Odde Naturcenter
Farm Fun
Farm Fun er i et naturskønt område med skov, marker og børnevenlige strande. Vi har været dyrepark og legeland siden 1996. Her er der en blanding af både eksotiske dyr og bondegårdsdyr, og der er et hav af aktiviteter-både inden- og udendørs. Det er et sted med god kombination af gammeldags leg og at komme tæt på dyr, hvor børnene også i mange tilfælde kan komme op og ae dem.
Vendsyssel Kunstmuseum
Fun Park Hirtshals
Oplev kaniner, marsvin, geder, spyttende lamaer og stædige æsler. Tag på togtur gennem parken. Der er mange muligheder for leg og sjov. Bl.a. klatretårn, lassokast og mulighed for bål. I det dejlige skovområde eller i teltene er det muligt at spise jeres medbragte mad. Der findes en lille cafe, der sælger is, toast, kaffe og diverse.
Naturring Tversted
Oplev den vildeste ro og unik natur med sjældne, beskyttende arter.
Naturring Tversted er en 24 kilometer lang vandrerute omkring Tversted. Ruten byder på meget afvekslende, unik og varieret natur af både national og international betydning. Du går gennem fem fredede områder, der beskyttes og plejes for at sikre biodiversiteten. Naturringen består af 3 ruter på 5, 11 og 8 km.
Mountainbike spor
I Tornby Klitplantage finde du et MTB-spor på 14 km. Sporet tager dig en tur rundt i den dejligste klitplantage, og undervejs på ruten kan du se havet og det fantastiske klitlandskab, som breder sig langs vestkysten. Ruten forløber sig op og ned ad det bakkede landskab, med en højdemeter på i alt 180 m, som skaber en udfordrende og underholdende mountainbikesport i et blandet terræn.
En flok MTB-entusiaster har fået anlagt et nyt spor i Tversted klitplantage, til alle jer, som ikke kan undvære cyklen på ferien. Det er et spor, som kommer godt rundt i skoven , det er er afvekslende og så er sporet lavet som et blåt spor.
Transport
Hotel Tannishus ligger i den nordlige del af Vendsyssel. Der er ikke togforbindelser til Tversted, men det er muligt at benytte offentlig transport. Se hvordan du kommer til Tannishus på Rejseplanen.dk
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen på Tannishus.
Lad bilen stå, lej cykler eller medbring din egen og opleve den smukke natur fra en cykelsadel. Kontakt receptionen og vi kan hjælpe med cykelleje og turbeskrivelser.
Wellness massage på Tannishus
Klinik Body Well tilbyder bl.a. fysiurgisk og wellness massage. Forkæl dig selv med en god afstressende wellness massage så som ansigts- fod- nakke/skuldermassage eller hvad med en hel kropsmassage. Der tilbyder også akupunktur.
Venlig hilsen
Kirsten Hornshøj Hjorth
Uddannet fysiurgisk massør og akupunktør. RAB-godkendt (registrerede Alternative Behandlere)
Ønskes andre kombinationer af massage – ring for nærmere aftale på tlf. 20635214
Råbjerg Mile
Råbjerg Mile er en af Danmarks mest fascinerende naturoplevelser, der helt bestemt er et besøg værd, når du bor hos os på Hotel Tannishus. Den imponerende sandmile er et unikt naturfænomen, der næsten føles som at træde ind i en ørken, men midt i det nordjyske landskab.
Rubjerg Knude Fyr
Rubjerg Knude Fyr er et af Nordjyllands mest ikoniske vartegn og en seværdighed, vi gerne anbefaler til vores gæster. Det karakteristiske fyrtårn har stået trofast i det nordjyske klitlandskab siden 1900 og er et tydeligt bevis på naturens enorme kræfter.
Voergaard Slot
Voergaard Slot er en af Danmarks bedst bevarede renæssancebygninger og en oplevelse, vi varmt anbefaler til gæster, der vil kombinere historiske omgivelser med et afslappende ophold hos os på Hotel Tannishus.
Det smukke slot er omgivet af voldgrave og smukke parkarealer, og indenfor kan du opleve en imponerende kunst- og antikvitetssamling.
Grenen Skagen
Her kan du stå med fødderne plantet i Kattegat på den ene side og Skagerrak på den anden. Det er altså et unikt naturfænomen, som tiltrækker besøgende fra hele verden. Uanset om du er til smukke udsigter, friske havbriser eller lange gåture i det åbne klitlandskab, er Grenen et besøg værd.
Vippefyret
Fyret blev oprindeligt bygget i 1627 som Danmarks første vippefyr og står i dag som en rekonstruktion fra 1958. Vippefyret er et unikt symbol på den maritime historie og giver en særlig fornemmelse af Skagens rå natur og lange søfartstradition.
Dorf Møllegaard
Dorf Møllegård er et hyggeligt og historisk udflugtsmål for dig, der elsker at kombinere naturoplevelser med spændende kulturhistorie. Vi anbefaler et besøg til vores gæster hos Hotel Tannishus, som ønsker en oplevelse lidt væk fra kystens bølger og vinden fra Vesterhavet.
Skulturparken Blokhus
Skulpturparken Blokhus er en helt særlig oplevelse, hvor kunst og natur smelter sammen. Vi anbefaler et besøg til vores gæster på Hotel Tannishus, som ønsker en anderledes og inspirerende udflugt i Nordjylland.
Parken rummer imponerende skulpturer skabt af både danske og internationale kunstnere og byder samtidig på hyggelige omgivelser, hvor du kan nyde roen, blomster og grønne områder.
Oplevelser nær Tannishus
I vores umiddelbare nærhed finder I blandt andet:
- Badestrand ved Vesterhavet 200 m (også vinterbadestrand)
- Cykeludlejning 800 m
- Golf 10 – 30 km
- Hesteudlejning 4 km
- Lystfiskeri i saltvand 200 m
- Lystfiskeri i ferskvand (Uggerby Å) 4 km
- Vandland (Åbo Camping) 1 km
Tversted
Tversted er en lille hyggelig landsby med kun 500 faste indbyggere, der har bevaret sit oprindelige landsbymiljø. Tversted ligger helt ud til Vesterhavet, nabo til store naturområder. Tversted Kirke er en smuk Romansk Kirke fra 1100-tallet, altertavlen er fra 1600-tallet. Tversted Klitplantage med Tversted Søerne er et frodigt skovområde helt ud til vandet med vandrestier og to udsigtstårne. Stokmøllen ”Østerklit” midt i plantagen er bevaret intakt og er landets eneste stokmølle, der stadig kan ses i funktion. En del kunsthåndværkere og kunstnere har valgt at slå sig ned i Tversted-området og har ladet sig inspirere af stedets lys og natur.
Lønstrup
Solnedgangen i havet ved Lønstrup er en bevægende oplevelse. Smuk, stemningsfuld og vemodig på samme tid. Det lille fiskerleje er så smukt og så ægte som solen. Bymiljøet er stemningsfuldt – bevaret med pietet. De mange kunsthåndværkere er endnu en grund til at lade turen gå omkring Lønstrup. Ca. 5 km syd for Lønstrup ligger den landskendte kirke, Mårup kirke. På Lønstrup bys hjemmeside er der mange henvisninger til de lokale kunstnere og kunsthåndværkere i Lønstrup.
Skagen
Skagen er “toppen af Danmark”, hvor de 2 have mødes, og noget af det første man lægger mærke til er det vidunderlige stærke lys. Grenen har nærmest magnetisk tiltrækningskraft.
Her kan bl.a. nævnes:
- Skagens Museum
- Den tilsandede kirke
- Vippefyret
- Michael og Anna Anchers hus
- Råbjerg Mile
- Skagen Odde Naturcenter (tegnet af arkitekten Jørn Utzon)
- Skagen Bamsemuseum
- Skagen By- & Egnsmuseum
- Drachmanns Grav
- Naturhistorisk Museum
- Grenen Kunstmuseum m.m.
- Det grå fyr, fugleoplevelsescenter
Skagen er en oplevelse for alle fra vestkysten med det barske Skagerak, sydsiden med kilometer af lyng og østsiden med det blide Kattegat med dejlig badestrand. Ikke mindst Grenen mod nord med de mange fyr, det grå fyr, vippefyret og det gamle hvide fyr. På byens webside er der links til de mange attraktioner, der er i og omkring Skagen.
Frederikshavn
Frederikshavn, der ligger som et trafikkundepunkt, for færgerne fra Sverige og Norge og samtidig er der hvor motorvejen stopper, har en masse at byde på. Byens butikker, placeret langs den flotte og indbydende gågade, tilbyder et stort og varieret udvalg af varer – og som oftest til en særdeles rimelig pris.
Bymidten er omkranset af smuk natur – med hvide sandstrande og høje bakker beklædt med bølgende træer. Der er altid noget at give sig til i den herlige natur – uanset om solen skinner fra en blå himmel, eller om det rusker og regner.
Arena Nord, Det Musiske hus og Maskinhallen er alle regionale spillesteder, hvor både inden- og udenlandske kunstnere fra mange genrer er på programmet året rundt. I Frederikshavn findes også verdens største samling af Exlibris, og museerne i Bangsbo venter med historiske fortællinger, der taler til fantasien hos både børn og voksne.
Hjørring
Hjørring har en skøn natur, et aktivt handelsliv og et hav af kulturelle oplevelser, såsom et besøg på en af de to teatre, de lokale kunsthåndværkere eller gå på opdagelse i den udendørs kunst, som er placeret forskellige steder i byen. Hjørring er en aktiv handelsby, hvor der altid er noget at lave. Tag for eksempel et smut i Metropol Shopping Center, hvor du nemt at glemme tiden, når du går rundt i de mange fine butikker. Vil du hellere gå under den blå himmel, så er gågaden lige ved siden af Metropol Shopping Center, hvor du finder en masse specialbutikker, kunsthåndværkere og butikker, du allerede kender.
I gågaden og rundt om denne ligger en masse af Hjørrings gode spisesteder, hvor du kan få kulinariske oplevelser, som du sent vil glemme
Uanset om du interesserer dig for historie, kunst eller botanik, så er der et museum til dig i Hjørring. I Hjørring finder du to teatre, Vendsyssel Teater og Hjørring Teater, hvor du kan opleve forestillinger fra blandt andet Det Kongelige Teater, Folketeatret og egne forestillinger.
Hirtshals
Seks timer og en masse knofedt kræver det at pudse linserne på Hirtshals Fyr, så fyret kan lyse klart de fulde 25 sømil fra land. Her – i 35 meters højde – byder Hirtshals verden velkommen med udsigt til Vendsyssels klitlandskab, bølgerne og windsurferne i Skagerak.
Hirtshals er sandelig et maritimt samlingspunkt, og huser en af Danmarks største erhvervshavne.
Historien om fiskeriet, og hvordan havet har været byens livsnerve de sidste hundrede år, folder sig ud, som man begiver sig rundt i byen og på havnen.
Ved kajen ligger gamle fiskekuttere. Fra havnen kan nysgerrige også tage på havnerundfart om sommeren.
Hirtshals er et af de steder, hvor der landes flest rødspætter i Danmark, og på auktionerne går kutternes fangst for højestbydende. Ved kajen kan man købe frisk fisk direkte fra de små kuttere, som kommer ind med dagens fangst.
I august står Hirtshals på den anden ende, når en årlig fiskefestival løber af stablen. Her fortælles historien om fiskens vej fra hav til skib, fra skib til butik og fra butik til bord gennem aktiviteter for børn og voksne. Man kan opleve den levende havn, komme på rundtur i havnebassinet og smage havets herligheder hos de mange aktører, der byder på fristelser i mundrette portioner.
Book ophold i dag
Lad hverdagens stress forsvinde i horisonten, mens du hviler i vores komfortable omgivelser. Tag en vandretur gennem det betagende landskab, der omgiver os, og mærk naturens helende kræfter. Vores aktiviteter er skabt til at være – at være sammen, at leve i nuet.