Tannishus er et af de få oprindelige badehoteller, opført i 1896, kun få meter til stranden. Tannishus er med andre ord beliggende midt i den mest fantastiske natur, ved stranden tæt ved klitplantage og søerne – et område hvor der er frit spil for alle til at opleve og leve.
Restaurant Tannishus danner de perfekte rammer for jeres næste selskab, om det er bryllup, fødselsdag eller en aften ude i ferien med familien.
Siden jeg kom til Tannishus i 2002 har det været vigtigt, at der hvert år kommer nye tiltag.
2022 er ingen undtagelse.
2021 stod for en god del af året igen i coronaens tegn og vi har været tvunget til mange aflysninger. I år har vi derfor fået opført en stor pergolamarkise med varmelamper, så det er muligt at benytte sig af udendørsservering en større del af året. Men gad vide om epidemien ikke snart ebber ud det lader i hvert fald til at være håb forude.
Mange af de musikarrangementer vi var tvunget til at aflyse genopstår i 2022: Ruth to Hell, Celtic Horizon Band, Sussi og Leo, samt Back in Black. I Jazzugen kommer Ben Chawes, C-jazz og Advokaterne New Orleans Jazz Band igen, samt Karolines Kapel og i år er alle jazzarrangementer inklusiv en 3 retters menu. Senere på året gæster Ib Grønbech og Carsten Knudsen restauranten.
I juni afholder vi Harley Days og vi ser frem til Mc-aftener i både juni og august.
Flere andre populære arrangementer gentages: Amin Jensen musikalsk comedy show og selvfølgelig flere vinsmagninger.
Søndagsfrokost har vi også dog må man være min. 20 personer og her i får jeres egen buffet og eget lokale.
Vores populære ål ad libitum er rykket til søndag fra kl. 11.30 til 14.30 og starter i år allerede d. 14 august og frem til og med d. 2 oktober.
Vi introducerer også et helt nyt à la carte menukort ved indgangen til 2022 og et opdateret vinkort. Lad os alle håbe på et "coronafrit" 2022.
Åge Vinther
Tlf. 2179 1959